Tag: udenmælk

Persille power juice

Persille power juice
Persille power juice

Er du ligeså tosset med krydderurter som jeg er, så prøv denne vitaminbombe af en juice bestående af æble, bladselleri og en masse frisk persille.

Opskrift på persille juicen

Ingredienser:

  • 100 g frisk persille (Jeg anvendte bredbladet, da jeg synes den er mere balanceret og mild i smagen end kruspersille.
  • 2 stængler bladselleri
  • ½ citron
  • 3 grønne æbler

Fremgangsmåde:

Rengør frugt, grønt og urter, samt fjern skallen og den hvide hinde fra citronen. Smid det hele en tur i juiceren. Bør nydes iskold 🙂

Jeg brugte en slowjuicer. Det er ikke alle juicemaskiner, som er gode nok til at kunne udnytte persillen ordenligt. så alternativt kan man juice æble og bladselleri, og så blende saften fra dette med persillen. Herved opnår man en lidt tykkere konsistens. Ønsker man ikke dette kan man sigte juicen gennem et viskestykke eller en tæt sigte.

Følg med på Bloglovin!

Syrlig rødbedejuice med grape, citron og ingefær

Da jeg er så heldig at jeg den seneste tid har haft fingerne i min mors helt fantastiske slowjuicer er der efterhånden ikke den frugt, grøntsag eller krydderurt, som ikke har prøvet at få en tur gennem juiceren herhjemme. Nogle af eksperimenterne endte rigtig godt, mens andre blev lige til den specielle side. Denne rødbedejuice er en af dem som endte rigtig godt – en frisk, letsyrlig rødbedejuice spicet op med ingefær og grape. En rigtig vitamin og mineral bombe.

Rødbedejuice med grape, citron og ingefær

Opskrift på syrlig rødbede juice med grape, citron og ingefær

Ingredienser:

  • 400 g rødbede
  • 1 grape
  • 1 citron
  • 2-5 cm ingefær (ca. 10-20 g – afhængigt af hvor stærk du ønsker den)

Fremgangsmåde:

Rengør rødbederne. Fjern skallen og så godt som muligt den hvide hinde på citrusfrugterne. (Kommer der for meget af den hvide hinde med, kan juicen blive meget bitter). Skær et tilpas stykke af ingefæren. Du behøver ikke skrælle den 🙂

Smid  det hele en tur i juiceren og server. Smid gerne et par isterninger i glassene og nyd iskold. 🙂

TIP: Hvis du holder plumpen fra rødbeder og ingefær adskilt fra plumpen fra citrusfrugterne, kan rødebede/ingefær plumpen med fordel anvendes i frikadeller, i boller, salater og lignende. Plumpen fra citrusfrugterne er typisk MEGET bitter fordi det, oftest kun består af de hvide hinder, og disse kan derfor være svære at anvende med et succesfyldt resultat.

Rrødbede og grapefrugt
Rrødbede og grapefrugt

Følg med på Bloglovin!

Ærte/kokos creme med mynte og ingefær

Kokos-mynte creme 1
Ærte/kokos creme med mynte og et strejf af ingefær!

Jeg leder altid efter lettere alternativer til saucer, cremer, spreads og dressinger, og jeg eksperimentere i den forbindelse meget med forskellige kombinationer af grøntsagspuréer. Denne ærte/kokos creme med mynte og ingefær er jeg selv helt vild med – ja, jeg er faktisk så vild med den at jeg af og til også bare spiser den som en slags kold suppe med en finthakket tomatsalsa med friske krydderurter oven på. Men ærte/kokos cremen passer også perfekt som eksempelvis sauce til den friske fisk eller som dip til de hjemmelavede havregrødschips og gulerodsstængerne. Smagen af friskhed og sommer – Prøv den før din nabo! 🙂

(mere…)

Nem kylling i kokos med ingefær, lime, karry, hvidløg og masser af grønt

IMG_4091
Kylling, kokos og karry – og en masse dejlige grøntsager 🙂

Når man har en travl hverdag med både arbejde, masser af træning, studie og en eksamen lige om hjørnet, er det rart med retter, som er hurtige at lave, men som stadig smager super lækkert.

Lige for tiden er denne kyllinge ret et hit herhjemme, ikke mindst fordi den kun tager 20 minutter at bikse sammen. I opskriften er der nok til 2 personer. Er manden ikke hjemme til aften, laver jeg tit hele portionen alligevel, så der er til nem frokost næste dag. Retten smager nemlig også dejligt dagen efter både kold og eller opvarmet. Jeg har selv brugt friske grøntsager i retten, men du kan ligeså let bruge grøntsager fra frost eller de grøntsager du har derhjemme lige nu 🙂

(mere…)

Hjemmelavet stenalderbrød – Nøddebrød

Stenalderrugbrød
Friskbagt stenalder brød – her serveret med en ærte/broccoli spread 🙂

Jeg er ikke selv den store rugbrøds spiser, men et stenalderbrød som dette holder jeg meget af at spise – ikke mindst fordi jeg personligt har stor fokus på at indtage de ‘rette’ fedtsyrer. Jeg lever langt fra selv efter stenalder/palæo principperne, men et nødde/kernebrød – som et stenalderbrød jo er, er jeg blevet ret vild med, fordi jeg synes det på flere måde kan være mere smagfuldt og saftigt end mange af de almindelige, tørre rugbrød.

Ofte skifter jeg også det almindelige salt ud med en hjemmelavet kryddersalt. I sommers lavede jeg eksempelvis en lækker ramsløgsalt, som jeg tilføjede, hvilket resulterede i en super god smag i brødet! 🙂 Prøv dig frem, eksperimenter og lav brødet lige som du ønsker det. Lidt hakkede abrikoser i brødet, og så passer det også perfekt til ost.

Kort sagt – brødet smager altså bare lækkert, og mætter også super godt. Det er nemt og hurtigt at bikse sammen da brødet hverken kræver hævetid eller æltning. En ulempe ved dette brød er dog at det er forholdsvis dyrt at lave – da produkter som nødder, kerner og olie generelt bare er dyre produkter. Men selvom prisen for brødet er højt, set i forhold til brød lavet af almindelige kornsorter, så synes jeg også det er vigtig at kigge på de ernæringsmæssige kvaliteter som brødet har at byde på. Stenalderbrød indeholder en god portion proteiner, og er spækket med de gavnlige fedtsyrer, poly- og monoumættedefedtsyrer, som har flere gavnlige effekter på vores helbred. Puh, dette kunne gå hen og blive en længere smørre, så inden jeg som ernæringsstuderende går helt i ‘ernæringsmode’ må jeg heller vende tilbage til det det hele handler om, nemlig opskriften på det lækre stenalderbrød, som du får lige herunder 🙂

(mere…)