Tag: udengluten

Persille power juice

Persille power juice
Persille power juice

Er du ligeså tosset med krydderurter som jeg er, så prøv denne vitaminbombe af en juice bestående af æble, bladselleri og en masse frisk persille.

Opskrift på persille juicen

Ingredienser:

  • 100 g frisk persille (Jeg anvendte bredbladet, da jeg synes den er mere balanceret og mild i smagen end kruspersille.
  • 2 stængler bladselleri
  • ½ citron
  • 3 grønne æbler

Fremgangsmåde:

Rengør frugt, grønt og urter, samt fjern skallen og den hvide hinde fra citronen. Smid det hele en tur i juiceren. Bør nydes iskold 🙂

Jeg brugte en slowjuicer. Det er ikke alle juicemaskiner, som er gode nok til at kunne udnytte persillen ordenligt. så alternativt kan man juice æble og bladselleri, og så blende saften fra dette med persillen. Herved opnår man en lidt tykkere konsistens. Ønsker man ikke dette kan man sigte juicen gennem et viskestykke eller en tæt sigte.

Følg med på Bloglovin!

Syrlig rødbedejuice med grape, citron og ingefær

Da jeg er så heldig at jeg den seneste tid har haft fingerne i min mors helt fantastiske slowjuicer er der efterhånden ikke den frugt, grøntsag eller krydderurt, som ikke har prøvet at få en tur gennem juiceren herhjemme. Nogle af eksperimenterne endte rigtig godt, mens andre blev lige til den specielle side. Denne rødbedejuice er en af dem som endte rigtig godt – en frisk, letsyrlig rødbedejuice spicet op med ingefær og grape. En rigtig vitamin og mineral bombe.

Rødbedejuice med grape, citron og ingefær

Opskrift på syrlig rødbede juice med grape, citron og ingefær

Ingredienser:

  • 400 g rødbede
  • 1 grape
  • 1 citron
  • 2-5 cm ingefær (ca. 10-20 g – afhængigt af hvor stærk du ønsker den)

Fremgangsmåde:

Rengør rødbederne. Fjern skallen og så godt som muligt den hvide hinde på citrusfrugterne. (Kommer der for meget af den hvide hinde med, kan juicen blive meget bitter). Skær et tilpas stykke af ingefæren. Du behøver ikke skrælle den 🙂

Smid  det hele en tur i juiceren og server. Smid gerne et par isterninger i glassene og nyd iskold. 🙂

TIP: Hvis du holder plumpen fra rødbeder og ingefær adskilt fra plumpen fra citrusfrugterne, kan rødebede/ingefær plumpen med fordel anvendes i frikadeller, i boller, salater og lignende. Plumpen fra citrusfrugterne er typisk MEGET bitter fordi det, oftest kun består af de hvide hinder, og disse kan derfor være svære at anvende med et succesfyldt resultat.

Rrødbede og grapefrugt
Rrødbede og grapefrugt

Følg med på Bloglovin!

Ramsløgs smør

Perfekt i den bagte kartoffel, som sauce til bøffene eller bare som en ekstra krydring til brødet.
Perfekt i den bagte kartoffel, som sauce til bøffene eller bare som en ekstra krydring til brødet.

ENDELIG blev det ramsløg tid igen – og jeg ELSKER bare ramsløg! For dem som ikke kender til ramløg kan jeg fortælle at det er en løgplante, som smager lidt hen af en blanding af purløg og hvidløg. Ramsløg gror fra marts/april og omkring maj begynder de at blomstre med finde hvide blomstre og pynter fantastisk på tallerken eller i salaten. Duften er meget skarp og intens og du vil ikke være i tvivl hvis du først er omgivet af ramsløg. Hele ramsløg kan anvendes – både blade, stængel, blomster og løg. Herhjemme går intet til spilde! Nogen ser ramsløg som ukrudt, mest fordi de har en tendens til at vokse vildt og uhæmmet, mens jeg ser ramsløg som GRATIS mad med mange muligheder. Ramsløg har desuden et indhold af c-vitamin som er langt større end fx citroner.

Har du fået plukket en ordentlig stak kan de opbevares i en plastikpose i køleskabet i 4-5 dage eller i fryseren. Jeg plejer altid at indsamle en ordenlig stak ramsløg inden sæsonen er ovre, så jeg har til hele vinterperioden. Ofte blanchere jeg dem kort, smider dem i blenderen til en puré og fryser deres puré ned i små portioner, fx i en isterningbakke. Det gør det nemt lige at tage en enkelt blok op når man har brug for det, som allerede er hakket og klar til brug. 🙂

Men, men, men – Hvad dælen skal du så bruge alt det her ramsløg til? Kun fantasien sætter grænser! 🙂 Jeg anvender selv ramsløg til mange af de ting hvor jeg normalt bruger hvidløg. I wok, i gryderetten, hakket i en dressing, til kryddersmør, kryddersalt, ramsløgolie, ramsløg eddike, stoppet ind i kyllingebrystet sammen med lidt flødeost, i risottoen, ramsløgpesto, ramsløg hummus, finthakket til at vende bøffen i, i suppe, i laksemoussen – Ja jeg kan blive ved.. Der vil i løbet af det næste stykke tid komme en masse opskrifter på bloggen med nogle af mine ynglingsmåder at anvende de lækre ramsløg på.

Til at starte med får i her opskriften på den letteste kryddersmør med ramsløg. Kryddersmør kan anvendes både til hverdag og fest. Ramsløg smør passer perfekt til grillmaden til sommer. Smid en skive oven på den nystegte bøf som en slags sauce eller brug det i den bagte kartoffel. Du kan også lægge en skive ind under skindet når du steger kyllingen, det giver en fantastisk smag! Jeg har altid selv et par forskellige smør liggende, simpelthen bare fordi jeg synes det er lidt sjovere end almindelig smør 🙂

(mere…)

Ærte/kokos creme med mynte og ingefær

Kokos-mynte creme 1
Ærte/kokos creme med mynte og et strejf af ingefær!

Jeg leder altid efter lettere alternativer til saucer, cremer, spreads og dressinger, og jeg eksperimentere i den forbindelse meget med forskellige kombinationer af grøntsagspuréer. Denne ærte/kokos creme med mynte og ingefær er jeg selv helt vild med – ja, jeg er faktisk så vild med den at jeg af og til også bare spiser den som en slags kold suppe med en finthakket tomatsalsa med friske krydderurter oven på. Men ærte/kokos cremen passer også perfekt som eksempelvis sauce til den friske fisk eller som dip til de hjemmelavede havregrødschips og gulerodsstængerne. Smagen af friskhed og sommer – Prøv den før din nabo! 🙂

(mere…)

Jeg drømmer om sol, sommer og gammeldags rabarbercrumble tærte

Kalenderen siger marts og forår, men udenfor er det grå og regnen drypper ned. Jeg er en sommer pige – ingen tvivl om det! Og i min drømmen og sukken efter sol og sommer faldt jeg over nogle gamle billeder af denne super, lækre sommerdessert, en gammelsdags rabarbercrumble tærte, som jeg lavede til eftermiddagskaffen, da jeg var på besøg hjemme hos min skønne mor sidste sommer. Det er en god gammeldags en af slagens serveret med en god klat flødeskum (Du kan selvfølgelig også servere en mager cremefraiche eller skyr til for en lettere, og mere syrlig variant 😉 ).

På terrassen havde min mor nemlig en kæmpe krukke stående med en masse flotte røde rabarber – og smages det skulle de i hvert fald! Det gode ved denne rabarbertærte er at den er så nem og hurtig at lave samtidig med den smager fantastisk af sol og sommer og har en perfekt balance mellem sød/syrlig og sprød/cremet! Jeg lavede tærten med friske rabarber, hvilket jeg også helt klart vil anbefale her i sommermånederne. Skulle man dog få lyst til smagen af sommer når vi når til de mørke vintermåneder, eller hvis man ligesom mig her i det tidlige forår sukker efter smagen af sommer, kan tærten sagtens lave med frosne rabarber man har gemt fra sidste sommer.

Rabarbercrumble
Jeg længes efter sol og sommer og vinrøde, smagfulde friske rabarber! 🙂

 Opskrift på gammeldags rabarbercrumble tærte

(mere…)

Fredagsbøffer med rødvinssalt og balsamico stegte rødløg

Når manden har været væk en hel uge på øvelse fortjener han et par gode fredagsbøffer og en aften med film på sofaen. Så det var sådan vores fredag så ud – ren hygge!

Jeg havde selv indkøbt et par steaks af okseinderlår, men du kan anvende lige den udskæring du har lyst til. Bøfferne blev krydret med hvidløg, persille og hjemmelavet rødvinssalt. Jeg serverede dem med balsamico stegte rødløg, en simpel rødkålssalat med persille, hakkede hasselnødder og citrus samt lynstegte grønne asparges og cherrytomater. Hurtigt, simpelt og drøn lækkert! 🙂

Velbekomme!
Det kan kun blive en god fredag 🙂

Du finder opskrifterne på det hele herunder:

(mere…)

Nem kylling i kokos med ingefær, lime, karry, hvidløg og masser af grønt

IMG_4091
Kylling, kokos og karry – og en masse dejlige grøntsager 🙂

Når man har en travl hverdag med både arbejde, masser af træning, studie og en eksamen lige om hjørnet, er det rart med retter, som er hurtige at lave, men som stadig smager super lækkert.

Lige for tiden er denne kyllinge ret et hit herhjemme, ikke mindst fordi den kun tager 20 minutter at bikse sammen. I opskriften er der nok til 2 personer. Er manden ikke hjemme til aften, laver jeg tit hele portionen alligevel, så der er til nem frokost næste dag. Retten smager nemlig også dejligt dagen efter både kold og eller opvarmet. Jeg har selv brugt friske grøntsager i retten, men du kan ligeså let bruge grøntsager fra frost eller de grøntsager du har derhjemme lige nu 🙂

(mere…)

Hjemmelavet stenalderbrød – Nøddebrød

Stenalderrugbrød
Friskbagt stenalder brød – her serveret med en ærte/broccoli spread 🙂

Jeg er ikke selv den store rugbrøds spiser, men et stenalderbrød som dette holder jeg meget af at spise – ikke mindst fordi jeg personligt har stor fokus på at indtage de ‘rette’ fedtsyrer. Jeg lever langt fra selv efter stenalder/palæo principperne, men et nødde/kernebrød – som et stenalderbrød jo er, er jeg blevet ret vild med, fordi jeg synes det på flere måde kan være mere smagfuldt og saftigt end mange af de almindelige, tørre rugbrød.

Ofte skifter jeg også det almindelige salt ud med en hjemmelavet kryddersalt. I sommers lavede jeg eksempelvis en lækker ramsløgsalt, som jeg tilføjede, hvilket resulterede i en super god smag i brødet! 🙂 Prøv dig frem, eksperimenter og lav brødet lige som du ønsker det. Lidt hakkede abrikoser i brødet, og så passer det også perfekt til ost.

Kort sagt – brødet smager altså bare lækkert, og mætter også super godt. Det er nemt og hurtigt at bikse sammen da brødet hverken kræver hævetid eller æltning. En ulempe ved dette brød er dog at det er forholdsvis dyrt at lave – da produkter som nødder, kerner og olie generelt bare er dyre produkter. Men selvom prisen for brødet er højt, set i forhold til brød lavet af almindelige kornsorter, så synes jeg også det er vigtig at kigge på de ernæringsmæssige kvaliteter som brødet har at byde på. Stenalderbrød indeholder en god portion proteiner, og er spækket med de gavnlige fedtsyrer, poly- og monoumættedefedtsyrer, som har flere gavnlige effekter på vores helbred. Puh, dette kunne gå hen og blive en længere smørre, så inden jeg som ernæringsstuderende går helt i ‘ernæringsmode’ må jeg heller vende tilbage til det det hele handler om, nemlig opskriften på det lækre stenalderbrød, som du får lige herunder 🙂

(mere…)