Kender i det, at man spiser et pølsehorn, og efter 2 bidder er pølsen væk, og så er der kun tør brød tilbage? Problemet er løst med disse “Nøglehulsmærkede Pølsedyr” jeg sammen med min projektgruppe udviklede til et produktudviklings- og nøglehulsprojekt på studiet.

Pølsedyr - Pølsehorn
Søde pølsedyr – Et sundere alternativ den travle forældre med god samvittighed kan servere for deres børn.

På studiet har vi den seneste tid arbejdet med markedsføring og produktudvikling, hvor vi fik til opgave at ny-udvikle eller videreudvikle et produkt enten for en eksisterende virksomhed eller for et selv-opfundet virksomhed. Kravet var at vores produkt skulle kunne leve op til kravene fra nøglehulsbekendtgørelsen, og det var bestemt ikke nemt, da det betød at specifikke regler om mængder af grøntsager, salt, sukker, fedt og fuldkorn skulle overholdes.

Danskerne lever i en travl og hektisk hverdag, hvor manglende tid og usunde fristelser kan være en hindring for at leve en sundere livsstil. Ud fra diverse studier og artikler fandt vi frem til at danskerne eftersørger en hjælpende hånd til at kunne træffet et sundere valg uanset alder og at specielt de travle forældre søgte hjælp til hurtigere, sundere alternativer til fx. madpakken eller eftermiddagsmåltidet, som kan hjælpe til at få opfyldes deres kære børns behov i den travle hverdag. I vores gruppe udviklede vi derfor disse pølsedyr, som bare er et udvidet form for pølsehorn spækket med fibre og finthakkede grøntsager formet som dyr med kyllinge/kalkun pølser som ben, arme og hoved. Vi have fokus på det fulde måltid, da det også bidrager til børnenes indtag af grøntsager. Alt i alt et produkt som forældrene med god samvittighed kan servere for deres børn, da de opfylder de nordiske næringsstofanbefalinger for børn i alderen 2-9 år og samtidig også er et produkt som spiller på børnenes sanser set i forhold til både smag, konsistenser, former, farver og duft. Produktet, som skulle lanceres som en form for ‘bake-off’ skulle gøre det okay, alt man ikke altid lige når at lave alting fra bunden af. Forældrene sparer en masse tid, som de så i den anden ende kan bruge sammen med børnene. Kort sagt, pølsedyr er vores bud på et hurtigt, sundere alternativ som den travle forældre kan vælge til deres børn uden at skulle gå på kompromis med deres sundhed og velvære.

Pølsedyr
Pølsedyrene smager super godt uanset alder – De er gode at have med på farten, i madpakken på studiet eller som en eftermiddagssnack på jobbet. Eksperimenter med forskellige former som passer mere til din alder, eller form dem blot som almindelige pølsehorn. 🙂

 Opskrift på pølsedyr (ca. 12 stk)

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 250 g mælk
  • 200 g hvedemel
  • 300 g grahamsmel
  • 1 g salt
  • 50 g olivenolie
  • 100 g fintrevet gulerod
  • 100 g finthakket spinat (Frossen spinat kan anvendes)
  • 75 g soltørrede tomater, finthakkede
  • 18 stk kalkun/kyllingepølser (1½ pr pølsedyr)

Fremgangsmåde:

Grøntsagerne rengøres og klargøres. Gulerødderne rives fint og spinat og soltørrede tomater hakkes fint. Disse kan med fordel kommes i en blender og finthakkes.

Mælk tempereres og gæren opløses heri, hvorefter der tilsættes olie. Til blandingen tilsættes en lille smule af hvedemel og herefter salt. Resten af mel og grahamsmel tilsættes. Tilsæt herefter de fint hakkede grønsager og dejen æltes godt og grundigt, hvorefter den stilles til hævning et lunt sted i cirka 30 min.

Efter hævning skal pølsedyrene formes. En kalkunpølse flækkes på lang og bruges som arme og ben. De skal gå hele vejen i gennem brødet. En halv pølse bruges desuden til hoved. Form dejen til en bolle og træk dejen omkring pølserne til det ligner små skildpadder. 🙂 Efter pølsedyrene er formet stilles de til efterhævning på en bageplade et lunt sted i cirka 20 minutter. Imens opvarmes ovnen til 180 grader varmluft. Pølsedyrene bages i ovnen 25-30 minutter.

TIP:

  • Pølsedyrene kan også bare formes som almindelige pølsehorn, eller du kan eksperimentere med andre sjove former 🙂 På den måde kan du også have dem med i madpakken på studiet eller til en hurtigt eftermiddagssnack på jobbet.
  • Dejen smager også super godt bare bagt som almindelige boller eller brugt til fx. pizzabund.
  • Du kan i stedet for at bruge soltørrede tomater, tørre dine egne tomater. Dette gøres ved at skære tomater i en tykkelse af 1 cm. De lægges på bagepapir på en bagerist, hvor de bages i ved 120 grader i 4-6 timer.
Et hurtigt sundere alternativ til den travle forældre.
Et hurtigt sundere alternativ til den travle forældre.

Følg med på Bloglovin!

4 Comments on Pølsedyr – Det nøglehulsmærket fuldkorns pølsehorn med kalkun/kyllingepølser og masser af grøntsager

    • Ja, ikke? 🙂 Selvfølgelig må voksne også gerne lave dem til sig selv – Du ringer bare, hvis du har brug for hjælp til at forme dyrene søde 😉 Hehe! Ej, synes virkelig du skal prøve dem – dejen er faktisk virkelig god og nem at arbejde med, og så kan du altid selv eksperimentere med om du vil have dine til at ligne skildpadder, kaniner, hunde, blomster, søatjerner, almindelig pølsehorn eller bare bruge dejen til fx boller eller pizza 🙂 <3

  1. Ej hvor er de bare søde!!
    Mine elever ville elske dem!! 😀
    (Det ville jeg nu også selv 😀 – sjov mad smager bare lidt bedre, ik!?)

    • Tusind tak – de er efterhånden blevet teste på mange børn, og de har indtil videre altid være et hit!! 😊👍 Sjov mad smager bare bedre! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *